Opmærksomheden henledes på


SIDEN OPDATERES KONTINUERLIGT

I ejendommen, hvor jeg bor, er jeg "flagmand" og holder styr på alle flagdagene.
Desuden bestyrer jeg også ejendommens hjemmeside som webmaster og du er velkommen til at besøge den her
www.ab-hjoernet1.dk .
 
 
 
UNDGÅ SELV AT BLIVE SPAMMER
Før du sender vittigheder og sjove billeder til alle i din adressebog, bør du overveje følgende:
Vil dine venner og bekendte blive glade for at få den e-mail - eller bliver de bare irriterede?
Skal den virkelig gå til alle, eller kun til nogle udvalgte, der sætter pris på den?
Hvis du skal sende til mange, så brug Bcc-feltet:
Når du sender en e-mail til mange modtagere, kan du lade det almindelige modtagerfelt TIL stå tomt.
Sæt i stedet adresserne i feltet Bcc, så kan modtagerne ikke aflæse hinandens adresser.
Alt fungerer herefter som det plejer. 

 



VÆR OPMÆRKSOM
Opmærksomme naboer giver resultat.
Når du er bortrejst, på ferie eller lignende, betyder det tomme boliger.
Dette opfatter indbrudstyve som en invitation.
For at imødegå "uventet besøg", kan du lade din bolig se beboelig ud ved at anskaffe et tænd/sluk ur (gerne flere af slagsen - de kan købes til en rimelig pris overalt i større supermarkeder).
Løsningen kan også være at alliere sig med opmærksomme naboer eller gode bekendte, der kan holde lidt øje med omgivelserne til boligen og evt. tømme din postkasse.
Støder du på ukendte personer nær din bolig, så spørg om de søger noget.
Ring til politiet hvis du fornemmer noget mistænkeligt.
TÆNK DIG OM - LUK IKKE UKENDTE IND.
Så er der plattenslagerne - af mange forskellige slags - og politiet advarer mod at lukke fremmede ind, at købe billige smykker eller falde for gode håndværkertilbud og mod at have punge eller værdigenstande liggende i åbne tasker eller let tilgængelige lommer.
Lommetyve går f.eks. efter ældre personer i supermarkeder, hvor de skaber forvirring ved kassekøen og støder ind i dem og fjerner deres punge fra tasker eller rolator.
Tricket kan også opstå i andre større forsamlinger, f.eks. busser, metro og S-tog mv.
DU SKAL IKKE VÆRE BANGE ELLER UDVISE ANGST - MEN BLOT TÆNKE DIG OM OG VÆRE OPMÆRKSOM.


 

 

TAK FORDI DU BESØGER MIN HJEMMESIDE