Grin med

Siden opdateres efter behov.

GIV AGT


NOGLE KAN GODT VÆRE "VOVEDE"
Rækker tunge
DET ER KUN TANT OG FJAS.



 

 

 Den som kun ta´r spøg for spøg
og alvor kun alvorligt
han og hun har faktisk fattet 
begge dele dårligt. 
(Piet Hein
)

LOKUMSVERS
Såfremt man skal give et lokumsdigt liv,
bør drivkraften være et lokummotiv.

Når førhen en digter sku´ sidde og tænke,
fordi han sin samtid et ode sku´ skænke,
så gik han på lokum og sad der en time,
for dér var det li´som det bedre ku´ rime.
I dag er parnasset vist blevet forhexet;
et digt er forplumret, romanen er sexet.
Når digterens lyre skal plimpes på strengen,
så er han for doven, så gør han i sengen.
Og alt, hvad vi før kun har hvisket og drømt om,
det skønne, intime, vi hæged´ så ømt om,
er nu reduceret til legemsfunktioner,
hvor det, som det drejer sig om, er hormoner.
Når pornografister og pornograføser
så rigeligt op af kloakerne øser,
så har det ét formål: for når de har gjort "et"
så tjener de masser af gysser på lortet.
Men gi´ mig en gammeldaws bondegårdstønde
med hul i et brædt i en afsides rønne,
så slår jeg min lyre og kalder på tårerne
med bukserne hængende nede om lårene.
Lad dem, der har lyst til det, modernisere.
Lad pornografisterne pornografere.
Så længe de skider på egne madrasser,
så undgår vi kø ved de hullede dasser.

En ende er lokumspapirets skafot;
men når enden er god,
 er alting godt.

Jeg drømte i nat at jeg klistred´ tapeter
jeg klistred´ og klistred´ meter for meter.
Jeg vågnede om morgenen, sur og gnaven
med penslen i hånden og klister på maven.

Pegasus har i sin rimende klogskab
fjernet sig lidt fra det ærbare bogskab,
er i sin trang steget ned fra parnasset
og sat sig i ro for at skide på dasset.

I Norge kalder man "das" for "do",
funktionen er ens for begge to.
I Danmark kalder man "do" for "das",
de lugter dog begge af samme gas.

I Sverrige bor de svenske
som ofte før var fjendske
og kasted´ mangen handske
imod de ækle danske.
Før skød de over Sundet;
men nu har begge fundet
det bedst at række hånden
som pagt på venskabsånden.
Nu sidder begge sider
på dasserne og skider
og rent symbolsk i vandet
produkterne bli´r blandet.

Førhen var alle tilfredse og glade
for baggårdens snavsede træ-retirade.
I nutidens luksus vil ingen gå glip
af flisevægs-dasser med træksnor og slip.

Sæt tingene på rette plads;
sig "lort" - det er naturligt.
Den, der så bli´r skidt tilpas
er selv en lort - figurligt.

En mand, som hed Rasmus,
gik ind på et dashus,
som var i elendig forfatning.
Og kraften fra kålen
slog revner i skålen,
så Rasmus fik krav om erstatning.
Et svært tabernakel
fik Rasmus, den stakkel;
hans regnskab kom ud af ballance.
Nu lufter hr. Rasmus
på trædas sit gassus
og undgår hver skål af fajance.

PÅSKRIFT PÅ ET STYKKE TYNDT PÅPIR:
Oh, skæbne, jeg skælver, er angst og grues,
at enden er nær, kan jeg tydelig kende.
Nu håber jeg blot, at når jeg skal bruges,
så bliver jeg brugt i en dameende.

LANDLIGGERLIV
En bondemand skræver ved siden af muren
og tisser i møddingens ælte.
Han holder en pause i agrikulturen,
så spænder han buksernes bælte.
Han stirrer med bondemandsskepsis i blikket
på landliggerparret fra staden.
Nu har de i timevis udendørs ligget
og udendørs indta´r de maden.
Han ryster på ho´det og husker kritikken
den dag, de hans stuehus lejed´:
de fatted´ vist ikke, at her var det skikken
at tisse det sted, hvor man plejed´.
Så sært med de byfolk - han tørrer sin snude
og ser på den dasende kvinde -
helt modsat af andre, så æder de ude,
men tisser og skider kun inde.

Hvorfor er der hjerte i skidehusdøren,
et kighul for nysgerrig titten?
Jeg retter mit spørgsmål til daskonstruktøren:
"Hvorfor er der hjerte i midten?
Er det tænkt som kig-ind?
Er det tænkt som kig-ud?
En ventil for vind,
når der lyder et skud?"
Men svaret er enkelt: "Når der er et hjerte
i midten af skidehusdøren, da er det
symbolsk for et hjerte, som banker af længsel.
Det skaffer os indsigt i menneskers fængsel
og udsigt efter vor trængsel."

Det ensomme sted, hvor man sidder og tænker
og bortkaster hverdagens knugende lænker,
dér vil i befrielsens stund man erkende,
at alt på vor jord er forsynet med ende.

ELEMENTÆR FYSIK
Virkningen af en skid i luften
ganske enkelt er kun duften.
Vandskid virkningen fordobler,
for der kommer også bobler.

Øl er godt for svælg og gane,
når det skummer højt i glasset;
men det har den triste vane,
at det jager folk på dasset.

KENDER DU DET?
At sidde alene og dybt koncentrere
sin tanke om det, der er ved at passere,
at nyde den sindsro, som enrum kan give,
den salighedsrus, som kun digt kan beskrive,
og så blive angst og usigelig svimmel
og dumpe pladask fra den syvende himmel
til slut, når man ser på papirrullens tap
og finder en lille cylinder af pap.

En grovsmed, der boed´ i Sokkelund Herred
erstatted´ papiret med smergellærred.

HVAD ER KLAUSTROFOBI?
At bilde sig ind, når man sidder på måsen,
at nøgelen bli´r udefra drejet i låsen.
At bilde sig ind, man har bagbundne hænder
og kvæles i røgen, når lokumet brænder.
At bilde sig ind, når alting er aske,
så vågner man op som en fis i en flaske.

KENDER DU DET?
At stå på en gade og føle sig gnaven,
fordi man kan mærke en trykken i maven.
Man aner jo ikke, om støjen bli´r kraftig
og prøver at være en smule standhaftig.
Med hensyn til lugten - så er den nok ilde -
men ingen vil finde den duftende kilde.
Så bli´r man befriet - i trafikkens larm
man letter forsigtigt den smertende tarm.

Man svælger i luksus, det meste af året
har fladskærm, mobil, PC - og blæser til håret.
Ja, kort sagt, det hele er hypermoderne
og man er fortabt uden lydløs cisterne.
Men så kommer ferien, man farer på landet
til sommerens paradis nede ved vandet.
Man opstiller telte og sover i poser
og koger sin mad på en primus, der oser.
Om morg´nen når fuglene kvidrer for oven,
forretter man ærinder ind i skoven,
og så gør det ikke den ringeste skade,
at enden bli´r tørret med nedfaldne blade.

ADVARSEL TIL BEDREVIDENDE
Vi fik os en legemsfunktion af Vorherre,
en rensningsproces til forædling af kroppen;
men nævner man denne, så bli´r man desværre
betragtet som værende sjofel af snoppen.
Lad den, der har lyst, stikke snuden i vejret
og sige, at sproget er blevet besmittet,
og giv ham dog lov til at have besværet
- hvis ellers han kan - med at holde på skidtet.
Bekæmper man kroppens naturlige rensning,
fordi man er slave af snob-etiketten,
og gør man det uden naturlig begrænsning,
så får man roterende fis i kasketten.


UARTIGE HISTORIER


Doktoren er ved at udfylde en typisk gammeljomfruudseende dames kort.
Da han kom til rubrikken "antal børn", skrev han ingen.
-Men det passer ikke, doktor. Jeg har en dreng på 20 år.
-Jeg mener at huske, at De sagde, "jeg er en gammel jomfru"!
- Det sagde jeg også, men jeg sagde ikke "jeg er en gammel kedelig jomfru"!



En doktor var ude at gå strøgtur med sin kone, da en af de godt oppustede af sidegadens kvindelige gardister nikkede kenkendende til ægtemanden.
-Og hvem var så det? spurgte hans kone.
-Nåh...øh...en jeg kender professionelt, svarede han hurtigt.
-Ja, det kan jeg tænke mig, kom det spidst tilbage. Men hvis profession - hendes eller din?



Hvert år havde hospitalets fødeafdeling haft besøg af den samme kvinde, der nu forlod afdelingen med sit 10. barn.
-Nå, sagde sygeplejersken, men vi ses nok igen til  næste år!
-Vær ikke så sikker på det, svarede moderen.
-Nu har min mand fundet ud af, hvad der forårsagede dette.

 


-Min dreng, sagde faderen i en forstående, men bestemt tone til sønnen; man fortæller mig, at pigen du kommer sammen med kender alle drengene her i byen og er lidt vovet. Hvad siger du til det?
-Det er da godt, at jeg er den sidste, der nyder godt af det, ikke far?

 

Cirkus gik dårligt og direktøren blev klar over, at der måtte noget ekstra til.
Ved aftenens forestilling, blev der derfor udlovet 500 kr. til den, der kan få elefanten til at sætte sig ned.
Det varede ikke længe før en lille mand iført knækflip og træsandaler kom ud i manegen og bad om en hammer.
Alle så på den lille skikkelse, der roligt trådte ind under elefanten og med et velrettet slag på de handlige kartofler, fik den ned i siddende stilling.
Med knækket hammer og et beskedent smil indkasserede den lille mand sine 500 kr. under vild jubel fra publikum.
Men der kom ikke forholdsmæssig flere tilskuere de følgende aftener. Derimod viste den knækflippede herre sig hele ugen og det kostede cirkus 500 kr. pr. gang.
-Vi må finde på noget nyt, sagde cirkusdirektøren på manegesvensk til sin sprechstallmeister, der svarede med et polsk nik, for han var russisk født, men meget liberal.
Altså: Den følgende aften kom sprechstallmeisteren med denne proklamation:
-1000 kr. til den, der kan få elefanten til at nikke og ryste på hovedet!
Et øjeblik var der tavshed i teltet og sprechstallmeisteren så triumferende rundt og lod et øjeblik sine russiske øjne hvile overlegent mod den plads, hvor vor lille elefantknuser sad. Også den grå kollos, der stod mit i savsmuldet godtede sig på afrikansk.
Det varede dog kun kort. Så kom knækflip- og elefantbeherskeren vandrende på sine træsandaler og bad om en stige. Denne satte han mod panden af elefanten, kravlede op og hviskede ét eller andet i øret på det store dyr, der nikkede.
Derpå hviskede han ind i det andet øre (for effektens skyld) og elefanten rystede på hovedet.
Han fik sine 1000 kr., men efter forestillingen kom cirkusdirektøren hen til ham og tilbød ham 2000 kr. én gang for alle, men så måtte han heller ikke mere få elefanten til det ene eller det andet - kort sagt - han skulle ikke komme i det cirkus overhovedet.
Manden indvilligede, modtog sine 2000 kr. og skulle til at gå. Inden de skiltes kunne cirkusdirektøren dog ikke styre sin nysgerrighed længere, men spurgte:
-Sig mig, hvordan fik De elefanten til at nikke og ryste på hovedet?
-Meget let, svarede den lille mand: -Først spurgte jeg den, om den kunne huske mig - og bagefter sagde jeg så: "ska´ jeg komme med hammeren?".

 

Ægtemanden sad ved sin kones sygeleje. De havde været gift i 14 år, men nu var det tydeligt, hvor det bar hen med hende.
Hun så længe på ham - så sagde hun bønligt: -Skat, lov mig, at hvis du gifter dig igen, så lad hende ikke bruge mit tøj.
-Bestemt ikke, svarede han med et varmt smil. Hun er alt for slank!

 

Baren var ved at lukke.
-Lad os tage én til og så gå ud og finde et par piger, sagde den ene drikkebror til den anden.
-Næh tak, ikke hos mig - jeg har mere end rigeligt hjemme.
-Udmærket, svarede den første. Så lad os tage én til og gå hjem til dig.

 

Den unge mand stod skyldig i en fadderskabssag og dommeren sagde:
Erkender De Dem skyldig, hr. Hansen?
-Ja!
-Glimrende, fortsatte dommeren, så er der kun betalingsspørgsmålet.
-Nåh, det kommer vi let hen over. Det koster ikke noget; det var efter arbejdstid.

 

Politiet blev kaldt til postkontoret på Københavns Hovedbanegård i en sen nattetime.
Da de ankom, stod en ung mand halvnøgen - og den unge dame bag skranken så meget balstyrig ud.
-Hvad er er i vejen, spurgte den vagthavende betjent.
-Det hele startede faktisk ved, at denne unge dame skulle læse det telegram igennem, som jeg sendte til min forlovede, som rejste til Aarhus i går, svarede den unge mand stakåndet.

 

I en sidegade i den indre by opstod der en aften stor postyr i en opgang. Balladens hovedpersoner var en ung student og en af gadens lettere garde. Hun krævede 200 kr. af den unge mand - for som hun sagde:
-Vi havde den aftale, at han måtte stikke den ind for 75 kr. og det vil sige 5 cm. - Det er min takst.
Hertil svarede studenten indigneret:
-Det er rigtig nok - men det er da ikke min skyld, at der kom en af opgangens beboere og slog døren op, så prisen blev 200 kr.

 

Efter et drabeligt dynebal lå de to elskende hen på morgenen og slappede lidt af.
Han havde tændt dem et par cigaretter og da hun havde taget et par sug, satte hun sig op og så ham ind i øjnene med et drømmende smil.
-Elskede, hviskede hun. Jeg får en idé - hvorfor gifter vi os ikke?
Han så eftertænksom ud og nikkede anerkendende.
-Glimrende, elskede, svarede han. Men nu er det bare at finde ud af, hvem der vil have os!

 

Beboerne i en opgang havde besluttet sig til at danne en nudistforening.
Den kom til at hedde "Knagerækken".
Her er historien om, hvorfor man fandt dette navn naturligt:
Da dagen for foreningens første udflugt fandt sted, var der naturligvis en vis generthed tilstede hos både mænd og kvinder. Pigerne holdt kjoler op foran sig, mens mændene dækkede det mere fremspringende punkt med hatte og lignende.
Da formanden kommanderede "alle ret", faldt kjoler og andre feminine beklædningsgenstande øjeblikkelig til jorden - hvorimod hattene blev hængende på deres "knager".

 

De to collegekammerater af hvert sit køn mødtes flere år efter skoledagene.
Nu forholdt det sig sådan, at de dengang begge var golfentusiaster - men hun vandt altid.
På dette grundlag udspandt der sig følgende samtale:
-Nå, Eva, hvordan går det så?
-Strålende! Og med dig?
-Glimrende - hvad bestiller du?
-Jeg er ludder!
-Jah - det er, som jeg sagde dengang: Du var altid et hul foran mig. Jeg er repræsentant i toiletpapir!

 



TAK FORDI DU BESØGER MIN HJEMMESIDE