Vejr og naturfænomener

Forvirret

 

 

 

 

 Kilde: www.dmi.dk


AIR CONDITION
er over 100 år gammel.
I den ulidelige sommervarme er et aircondition-anlæg meget afholdt af mange mennesker og det kan vi takke amerikaneren Willis Carrier for. Han opfandt nemlig det første air condition-anlæg og det blev installeret i trykkeriet Sackett-Wilhelms Litographic and Publosing Co. i Brooklyn, i New York den 17. juli 1902. I dag - over 100 år senere - har 80 % af alle amerikanske hjem et air condition anlæg.

TSUNAMI - HVAD ER DET ?
En tsunami er en jordskælvsbølge der opstår efter et undersøisk jordskælv. Ude på dybt hav vil en tsunami have en fart på 700 km/t. - og man kan ikke se den oppe på havets overflade. Men når tsunamien rammer en kyst, så sænkes farten til 50 km/t., og den vil rejse sig som en 30 m. høj ødelæggende flodbølge. Tsunamier opstår oftest i Stillehavet, men findes også i Det Indiske Ocean, hvor et undersøisk jordskælv 2. juledag 2004 skabte en række kraftige tsunamier, der ramte landene omkring Det Indiske Ocean og kostede over 280.000 menneskeliv.
Efter tsunamien i Det Indiske Ocean den 26. december 2004 kortlagde en række institutioner i Danmark risikoen for, at Rigsfællesskabet kunne rammes af en ødelæggende tsunami. Et element i risikovurderingen var et computerprogram, som kan udregne, hvor lang tid en tsunami vil være om at nå et givet område. Det var netop manglen på et tsunamivarslingssystem i Det Indiske Ocean, der var en af årsagerne til de meget store tabstal i forbindelse med tsunamien i juledagene i 2004. Flere lande i Europa begyndte i kølvandet på tsunamien i 2004 at kortlægge tsunamirisici. Det stod hurtigt klar, at risikoen i Danmark er meget lille, mens risikoen i andre lande i Europa er større for en eventuel tsunami, der blev dannet i Nordatlanten eller Middelhavet. Det er derfor på europæisk plan blevet besluttet, at oprette et system til varsling af tsunamier opstået i Nordatlanten og Middelhavet.
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) deltager i dette arbejde.

HVAD ER RICHTERSKALAEN ?
Den er navngivet efter sin "opfinder" Charles F. Richter. I 1935 kom han med et bud på, hvordan jordskælv kunne klassificeres efter "magnitude" (størrelsesorden). Det blev på dansk Richter-tal. Ser vi nærmere på den almindelige talrække, som vi sædvanligvis opfatter den, er tallet 5 kun 25 % større end tallet 4, tallet 6 kun 20 % større end 5 osv. I den forståelse er der ikke meget forskel på f.eks. et jordskælv, der måler 7 og et der måler 8. Richterskalaen er imidlertid en logaritmisk skala baseret på grundtallet 10. Det betyder at et jordskælv, der måler 8 på Richterskalaen, er 10 gange så kraftigt som et der måler 7. Seismologer (eksperter i jordskælv) bestemmer  Rishtertallet ved at aflæse et jordskælvs kraftigste udslag på en seismograf og omregner det til, hvad en seismograf 100 km. fra jordskælvets udgangspunkt på jordoverfladen ville vise. En simpel seismograf er blot en ophængt (i teorien ikke jord-forbundet) pen, der uafbrudt aftegner en linie på en solidt forankret, roterende papirrulle. Når jorden ryster under rullen, vil pennen danse hen over papiret og så at sige "beskrive jordskælvet". Seismografer bruges både til at observere, stadfæste og måle jordskælv med. I teorien er der ikke KRAFTIGE JORDSKÆLV på Richterskalaen. Derfor kaldes den også for den åbne Rishterskala. Geologer regner dog jordskælv meget over ca. 9.5 for geofysisk umulige. Det skyldes, at jordskorpen giver efter, i form af et jordskælv, inden der kan opbygges spændinger, som er store nok til at udløse 2-cifrede Richter-værdier.

PORTRÆT AF EN SKYPUMPE
En skypumpe er en roterende luftsøjle - en hvirvel - der når helt ned til jordoverfladen. Herhjemme opstår de f.eks., når Østersøen i august er præget af en kold luftmasse i højden over det sommervarme havvand. Forløbet for meget intense tornadoer, som vi f.eks. kender det fra USA med styrke fra F3 til F5 på Fujitas tornadoskala, er som regel forbundet med meget voldsomme bygeskyer, såkaldte superceller, som vi formodentlig ikke har i Danmark. Forløbet for mindre intense tornadoer og skypumper (F0 til F2) er oftest noget anderledes. Sådanne hvirvler kan opstå i områder, hvor vindene blæser "skarpt" mod hinanden, også kaldet en konvergenslinie eller -grænse. Når vinden drejer på denne måde (Windshear), kan hvirvlerne opstå. Hvis disse rotationer bliver indfanget i kraftige bygeskyers opvindsområder, vil rotationen forstærkes på grund af hvirvlerne. Den beskrevne tornadoproducerende vejrsituation er den situation, der er mest almindelig i Danmark, når vi ser skypumper, specielt over havet.

HVAD ER ET ISHUL ?
Sandet på de vestvendte strande i Vadehavet er ofte bølgebakkede, hvilket vil sige at de bliver stabile at køre på. Ishuller dannes når der i kolde vintre dannes is i Vadehavet. Med tiden kan en isflage grave et hul, hjulpet af tidevandet, der hhv. løfter og sænker isflagen ved høj- og lavvande. Isflagen kan på den måde skabe et hul der, når isen smelter, bliver fyldt op af f.eks. flyvesand eller strømaflejret materiale. Sand, der er aflejret af vind eller strøm, er ikke ligeså stabilt og kompakt som sand, der er lejret af bølger.

HVORNÅR ER DET SNESTORM ?
Danmarks Meteorologiske Institut har 3 kriterier for, hvornår der varsles snestorm:
1.: Der skal falde mere end 10 cm. sne i løbet af 6 timer.
2.: Vindstyrken skal være mere end 10 m/s.
3.: Der skal være sansynlighed for snefygning over et større område.
Der varsles om kraftigt snefald, når der falder over 15 cm. sne i løbet af 6 timer.
Der varsles om isslag, når sne eller regn danner is på overfladen over et større område.

KULDEREKORD
Den laveste temperatur, der nogensinde er registreret i Danmark var i Hørsted i Thy. Vinteren 1981-82 var en af de få rigtige isvintre i Danmark og kulden kulminerede natten til den 8. januar, da termometret listede sig ned til -31,2 grader Celsius. Kulderekorden i 1982 gav dog ikke udslag i månedsrekorderne.
Den koldeste måned er stadig februar 1947, hvor middeltemperaturen havnede på -7,1 grad Celsius.

VARMEREKORDER
Den 13. september 1922 blev den absolutte varmerekord på 58 grader Celsius målt i El Azizia i Libyen. Libyen har 2 klimazoner: middelhavsklima og ørkenklima. Sidstnævnte klima har meget store temperatursvingninger. Om vinteren fra under 0 grader Celsius og til over 50 grader Celsius om sommeren på de varmeste dage.
Nummer 2 og 3 på listen over varmerekorder er Death Valley, Californien, USA og Sevilla i Spanien med henholdsvis 57 grader Celsius og 50 grader Celsius.
I Danmark er varmerekorden 36,4 grader Celsius målt i Klosterheden ved Holstebro i 1975.

PERMAFROST
- opstår, hvis sommervarmen ikke formår at hæve temperaturen i jorden til over frysepunktet og der derfor er et frostlag i en eller anden dybde året rundt.
Permafrost er normal i områder, hvor middeltemperaturen for hele året er under -2 grader Celsius. Visse steder - som i dele af Sibirien - ligger permafrostgrænsen så langt mod syd som Marseille, mens den andre steder på kloden ligger så langt mod nord som Nordkap.

DEN LYNFROSNE MAMMUT
Det mest kendte eksemplar af en dybfrossen mammut, er den såkaldte Beresovka mammut, der i år 1900 blev gravet ud af permafrossen jord i Sibirien. Eksemplaret var i næsten perfekt stand og havde blandt andet munden fuld af mad. Den var tydeligvis blevet overrasket, begravet og bevaret meget hurtigt.
Den mest sandsynlige forklaring er, at Beresovka mammutten og dens lige er blevet taget på sengen - og begravet - af mudderskred. Det er et fænomen, der er overordentligt hyppigt forekommende i regioner med permafrost; hvilket vil sige næsten alle mammutternes kendte levesteder.
I områder med permafrost er jorden frosset til stor dybde - så stor at sommerens varme ikke når ned og tør de dybeste lag. Samtidig kan smeltevand fra de øvre jordlag ikke sive ned og væk på grund af frosten længere nede. Det betyder, at man i en del af året i praksis har en pakke tyndtflydende mudder på en skøjtebane. Det er en cocktail, der sættes i skæbnesvanger bevægelse af den mindste forstyrrelse - for eksempel en jordrystelse - i en proces, der kaldes solifluktion eller jordflydning. 
Mammutten er altså blevet begravet i iskoldt mudder, der formentlig kort efter frøs og derved indkapslede - og i praksis mumificerede - det store pattedyr for eftertiden. I det hele taget er mudder-, jord- og sandskred meget hyppige processer til bevaring af fosiler.    

VARME- OG HEDEBØLGE
Ordet "hedebølge" bliver brugt i flæng og DMI har derfor givet begreberne varmebølge og hedebølge en dansk, meteorologisk definition.
En varmebølge er, når midlet af de højeste registrerede temperaturer målt over 3 sammenhængende dage overstiger 25 grader Celsius. En hedebølge er, når midlet af de højeste registrerede temperaturer målt over 3 sammenhængende dage overstiger 28 grader Celsius. Varme- og hedebølger vil således altid vare mindst 3 dage, men kan selvfølgelig vare længere.

TEMPERATURSKALAER
I Danmark benytter vi Celsiusskalaen, som blev foreslået af A. Celsius i 1742. Skalaen har et nulpunkt ved rent luftmættet vands frysepunkt, mens 100 grader C repræsenterer vands kogepunkt.
En anden temperaturskala er Fahrenheitskalaen, der mest benyttes i USA. Vands frysepunkt er i denne skala fastsat til 32 grader F og kogepunktet til 212 grader F. Skalaen er oprindelig defineret ud fra salmiakmættet vands frysepunkt (0 grader F) og menneskets legemstemperatur (100 grader F).
Fahrenheit kan omregnes til Celsius ved først at trække 32 fra Fahrenheit-temperaturen, gange resultatet med 5 og til sidst dividere med 9.

VANDREGRÆSHOPPE BLÆST TIL DANMARK
Et lavtryk, som i august måned 2007 pumpede lummer tordenluft fra sydøst op over Danmark, havde også andet med i bagagen. Et eksemplar af den meget sjældne vandregræshoppe blev onsdag den 22. august 2007 fundet på Grenå Strand af en feltbiolog. Vandregræshoppen findes normalt i egnene omkring Sortehavet, så den var virkelig kommet på afveje. Men i den kraftige østenvind havde græshoppen hurtigt kunnet tilbagelægge de mindst 2.000 km. fra stepperne i sydøst, inden den var styrtet i Kattegat og skyllet op på stranden ved Grenå - meget forkommen, men ellers i hel tilstand.
Feltbiologen gjorde, hvad han kunne for at holde liv i græshoppen, men den døde i løbet af natten. Efter de obligatoriske fotograferinger blev den overladt til Naturhistorisk Museum i Århus, hvor den skulle indtage en hædersplads i museets samling af græshopper. Vandregræshoppen er nemlig rigtig sjælden: Den blev sidste gang truffet i Danmark i 2002, hvor et eksemplar blev fundet på Gedser. Ellers skal vi tilbage til 1946 for at finde det seneste danske fund.

DEN ABSOLUTTE VARMEREKORD
Den 13. september 1922 var ikke bare en hvilken som helst varm dag i El Azizia, Libyen. Det var faktisk en dag, som skulle ende med at blive den varmest registrerede nogensinde - 58 grader C. blev det til. Det er ikke registreret så højt siden og står som en af verdensrekorderne i vejrets verden.
Vejrrekorder er ellers et noget tvivlsomt emne, for hvem kan egentlig sige, om ikke det var 59 grader 100 meter væk fra målestationen? Og kan vi være sikre på, at udstyret var i orden og opstillet meteorologisk forsvarligt på det tidspunkt? Eller om den person, der aflæste det manuelt dengang i 1922, ikke så galt?

EN TÅGET HISTORIE
Tåge og dis er skyer der berører jordoverfladen.
Hvis sigtbarheden er mindre end 1.000 meter kaldes det tåge, ellers taler man om dis.
Når der er tæt tåge, er sigtbarheden under 100 meter lokalt. Hvis tågens temperatur er under frysepunktet, afsætter tågen rim og kaldes rimtåge.
Tåge kan dannes på flere forskellige måder; advektionståge dannes når varm og fugtig luft strømmer hen over kold jord- eller havoverflade og derved bliver afkølet til dugpunkttemperaturen, der er den temperatur hvor vanddampen fortættes.
Udstrålingståge dannes i klare og stille nætter, når luftens temperatur på grund af udstråling falder til under dugpunktstemperaturen. Denne form for tåge har en tendens til at ligge i lavninger i terrænet, især nær søer og moser, hvor der er lidt mere fugtighed i luften.
Hvis luften bliver koldere end vandet i søen eller mosen, vil den fugtige luft lige over vandoverfladen fortættes, således at det ser ud som om søen eller mosen ryger. Man siger, at "mosekonen brygger". Et tilsvarende fænomen kan ses til havs om vinteren og kaldes da sørøg.


JORDEN GÅR UNDER OM 6 MIA ÅR
Helt usædvanligt har den amreikanske rumfartsadministration NASA holdt pressekonference i Aarhus (27.10.2010). Årsagen er, at forskere på Aarhus Universitet nu med sikkerhed kan sætte "dato" på, hvornår Solen vil dø og Jorden gå under. Det sker om 6 milliarder år. "Det der kommer til at ske, er, at Solen vil svulme op og ende med at blive så stor, at den vil sluge Jorden", siger en lektor i astronomi ved Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet.
På det tidspunkt vil der være 3000 grader på Jorden.

SELVMORDSPLANET GÅR TIDEVANDSDØD I MØDE
Astronom Coel Hellier og hans kolleger fra Keele University i England har observeret en planets dødskamp omkring stjernen WASP-18 325 lysår fra Jorden. Planeten er enorm - 10 gange større end solsystemets kæmpe Jupiter - men er blot 3 mill. kilometer fra stjernernes overflade. Til sammenligning er der omkring 150 mill. kilometer fra Jorden til Solen. På grund af den korte afstand til WASP-18 er tidevandskræfterne enorme og planeten trækker en bølge af plasma med sig i sit kredsløb, der tager under én dag. Jordens omløb om Solen tager som bekendt ét år. Det voldsomme tidevand dræner langsomt planetens energi og dens bane om WASP-18 bliver lavere og lavere. Astronomen Coel Hellier forudsiger, at det går helt galt om ca. 1 mill. år, hvor de 2 himmellegemer kolliderer.

REGNBUEN
Regnbuen er et af de lysfænomener på himlen, som alle kender. Den skyldes reflektion og afbøjning...og derved farvespredning af solstråler i regndråber. Da regnbuen står modsat Solen, er regnbuer meget lave midt på dagen og om sommeren, mens de står højt på himlen ved vintertid og ved solopgang og solnedgang. Regnbuer er hyppigst forbundet med sollys, men også kraftigt månelys kan danne regnbuer, som dog er noget mindre lys- og farvestærke.
Den længste synlige bølgelængde er rød, som vi finder yderst i den primære regnbue. Derefter kommer orange, gul, grøn, tyrkis, indigo og violet, som den korteste synlige bølgelængde. Af og til forekommer en svagere udviklet regnbue uden på den første nederste bue. Den kaldes den "sekundære regnbue" og skyldes, at lysstrålerne har gennemgået en ekstra spejling inden i vanddråberne, før de når vores øjne. Sekundærbuen har en omvendt farverækkefølge med violet yderst og rødt inderst...og farverne er ikke helt så klare, som den primære regnbue.

SOLFORMØRKELSE
En solformørkelse opstår, når Månen passerer mellem Jorden og Solen og derved helt eller delvist blokerer for Jordens udsyn til Solen. Det kan kun ske ved nymåne, hvor Solen og Månen ligger på række, set fra Jorden.
Århundredets længstvarende solformørkelse fandt sted  på den anden side af jordkloden den 22. juli 2009. Solformørkelsen varede hele 6 minutter og 39 sekunder - og først i 2132 vil Jorden opleve en længerevarende solformørkelse.
Den næste solformørkelse, vi kommer til at se i dansk nærområde, er den 25. maj 2142 - og selv da skal vi til Tyskland eller Bornholm for at opleve dette fænomen. På Færøerne kan de dog tage forskud på glæderne den 20. marts 2015, hvor Thorshavn vil opleve total solformørkelse.

SOMMEREN ER HØJSÆSON FOR LYN
Statistikken fortæller, at omkring 5% af lynnedslagene i Danmark er registreret i maj, omkring 85% i sommermånederne juni, juli og august, omkring 5% i september og de resterende ca. 5% i de kolde måneder oktober til og med april.
Af og til kan man, når tordenvejr er i nærheden, opleve, at håret stritter, som om det er elektrisk - og det er det. Det er også et sikkert tegn på, at luften snart kan blive "ladet med lyn", da man højst sansynligt befinder sig i et område med elektrisk ladning.
Fænomenet opleves oftest i bjergrigt terræn og man bør søge nedad mod lavere liggende områder.
Selv om sandsynligheden for at blive ramt af lynet er lille, er det vigtigt at have respekt for vejr fænomenet. Tordenvejr er ikke ufarligt - og der findes en række gode råd om fornuftig adfærd i tordenvejr:
- Søg ikke ly under træer, specielt ikke enkeltstående træ, heller ikke i et telt under et træ.
- Prøv at undgå tårne og åbne pladser.
- Lad være med at røre større elektrisk ledende genstande, f.eks. hegn, rækværk, vandhaner eller apparater forbundet til el- og telefonnettene.
- Det er rimeligt sikkert at tale i mobiltelefon, men husk på at det er en elektrisk ledende genstand, man har i hånden.
- Det eneste, der er sikkert, er at sidde i et helt lukket, metalbur (et såkaldt Faradays bur), hvor man ikke berører siderne. En bil med lukkede døre, vinduer og soltag er et sådant bur. Lynet undslipper via hjulene, selv om dækkene er dårlige ledere.
- Lad være med at tro, at cykling er ufarligt - en cykel er IKKE et lukket metalbur.
- Undgå helst badning. 
Lyn og torden hører til de vejrfænomener, som har skabt frygt, undren og fascination hos mennesker gennem alle tider. Tordenvejr er et flot skue, men farligheden fornemmes klart - og i sidste ende kan lynet slå ihjel, selvom sansynligheden er overordentlig lille.
Den dominerende årsag til torden i Danmark hænger sammen med frontsystemer, der fra Atlanten bevæger sig ind over Danmark. De tilhørende markante skift mellem varme og kolde luftmasser giver især om sommeren anledning til udbredt torden. Somre med længerevarende stabile vejrforhold har derfor færre tordenvejr end somre med meget skiftende vejr.
FACTS OM LYN
Længden af et lyn vil normalt ligge mellem nogle få hundrede meter op til 3 km., men sky til sky-lyn kan blive over 100 km. lange.
Tykkelsen af lynet er typisk nogle få cm., men op til 15 cm. er observeret.
Tordenbulder er chokbølger af lyd, der opstår som følge af den momentane og voldsomme opvarmning af luften omkring et lyn. Tordenen rumler pga. tidsforskellen mellem trykbølger fra forskellige steder i lydkanalen.
Man kan bruge tordenskraldet til at anslå, hvor langt væk lynet er slået ned. Lydens hastighed er ca. 340 m. i sekundet ved havniveau, så for hver 3 sekunder, der går mellem lynglimtet og tordenskraldet, er lynet ca. 1 km. væk.


SKØRT VEJR - SKYBRUD
Oversvømmelser på vej til Danmark.
Artikel fra SøndagsAvisen den 18. august 2002
Forskerne vurderer, at vi får flere og mere kraftige skybrud som oversvømmer byerne.
Danske byers gågader bliver kanaler. Garderne ved Amalienborg padler rundt i deres røde skilderhuse.Legoland omdøbes til "Legovandland".
Store oversvømmelser kan også ramme Danmark. Ganske vist har vi ikke så vandrige flodsystemer som Elben og Donau, der kan gå over sine bredder. Men kloakkerne i vores byer kan være rene vandfælder. Det har forskerne ved Danmarks Miljøundersøgelser slået fast: I de kommende år vil der sansynligvis komme flere og mere kraftige skybrud. Hvis vi vil undgå sådanne oversvømmelser, skal vi gøre vore kloakker større og bedre, så de kan klare de store vandmasser.
Generelt bliver det Østdanmark, der får de kraftigste regnskyl. Så på den front slipper vestjyderne. Til gengæld vil Vestjylland i endnu højere grad end før mærke stormfloder, fordi vandet stiger og bølgerne samtidig bliver større.
Sydhavsøerne med Lolland-Falster og Amager ved København kan også blive udsat for oversvømmelser. Her ligger man lavest i forhold til havets overflade.
Forskerne ved Danmarks Miljøundersøgelser vurderer, at tidligere års milde vintre, dræbersneglenes fremmarch, oversvømmelser og andre begivenheder kan være tegn på, at ændringerne i drivhuseffekten er ved at slå igennem.
De alvorligste problemer kommer ikke i Danmark, men snarere i tropiske og subtropiske områder. Klimaændringer kan betyde, at millioner af mennesker tvinges på flugt af mangel på vand eller oversvømmelser.
Forskerne vurderer, at Danmark får et mere behageligt klima - som det, Nordfrankrig har i dag - og anbefaler derfor, at der tages højde for, at klimaet bliver både mere varmt og fugtigt, når der bygges huse og anlægges veje i de kommende år.
Landmændene skal også tænke på, at planternes vækstsæson bliver længere. Det bliver f.eks. muligt at dyrke to afgrøder om året. Dyr og planter, som allerede nu har det for varmt i Danmark, kan næppe betale sig at kæmpe for - omvendt kan vi vente at flere sydlige arter vil komme til landet. Ikke kun dræbersnegle, men også delfiner vil berige den danske natur.

VERDENS HØJESTE BØLGE
I 1933 var dampskibet Ramapo på vej fra Manila over Stillehavet til San Diego med en vind på 30 m/s i ryggen. Skibet blev ramt bagfra, sank ned i et dybt trug og red derpå med stævnen først op over et bjerg af skum.
Den vagthavende officer vurderede ved triangulering mod mastetoppen bølgens højde til 100 fod (34 meter), målt fra bølgetop til bølgedal. Denne freak wave er den højeste bølge, der nogensinde er pålideligt observeret.
Man kalder en bølge ekstrem, hvis den er mere end dobbelt så høj som de omgivende bølger. I en sø på 1 m. er bølgen ekstremt høj, hvis den er mere end 2 m. Hvis søen er 10 m., er ekstreme bølger 20 m. høje eller mere. Sådan en bølge er meget stejl, med et dybt trug inden bølgetoppen. I høj sø ligner bølgen en høj mur af vand, der pludseligt rejser sig fra havet - for derefter lige så pludseligt at forsvinde igen. Ifølge nogle beretninger kan ekstreme bølger komme i grupper på 3 bølger, de såkaldte three sisters.
En ekstrem bølge er skabt af vinden...den har startet sit liv som små krusninger på havoverfladen. Ved vindstød på ca. 2m/s samler krusningerne sig i rigtige bølger. Bølgerne vokser med tiden, afhængigt af 3 faktorer:
a) vindstyrken,
b) hvor længe vinden blæser og
c) vindens frie stræk over åbent hav (fetch).
En orkan, der blæser med vindstyrke 12 over hele Stillehavets bredde, skaber i løbet af 1 time bølger på 4 m. Efter 12 timer er bølgerne vokset til 14 m. og venter man længe nok, vil bølgerne vokse til en højde på 21 m. - omtrent som et 7-etagers hus. Herefter vokser bølgerne ikke mere, fordi den energi, de modtager fra vinden, mistes i samme takt ved at bølgerne brydes.

KORNMOD
Kornmod er fjerne lyn, der ikke ses direkte eller for den sags skyld høres. Fænomenet kan opleves, når det er mørkt (som et fjernt søslag uden lyd) og finder hyppigst sted i høstmåneden august, når kornet er modnet; deraf navnet.
At kornmod foregår om nattet og næsten kun i august, kan godt virke lidt mystisk, men det er der en naturlig forklaring på: I sensommeren er havvandet netop så varmt, at tordenbyger dannet om dagen kan "overleve" ude over vandet, selv når solen går ned.
Energien til overlevelse kommer fra det varme vand, når solens energi forsvinder.

MÅNEN
Månen er Jordens eneste naturlige satelit og har været fast følgesvend stort set siden planeten blev skabt for over 4,5 milliarder år siden. Afstanden fra Jorden til Månen er ca. 385.000 km. og ved et tilfælde fylder den fulde måne omtrent lige så meget på himlen, som Solen gør.
Månen er utrolig stor i forhold til sin planet, hvis man sammenligner med andre naturlige satelitter i solsystemet. Faktisk er vores måne den 5. største måne i solsystemet overhovedet. Det betyder, at Månen har langt større indflydelse på Jorden, end andre planeters måner har på dem - f.eks. er Månen skyld i det rytmiske tidevand.

TIDEVAND
Vandstanden i havet varierer fra dag til dag af to grunde: Tidevand og meteorologiske forhold.
Tidevandet skyldes tiltrækningskræfterne mellem Jorden, Månen og Solen - og de relative bevægelser i systemet jord-måne-sol.
Selv om kræfterne, som skaber tidevandet, er relativt små, kan de flytte på oceanernes vandmasser, så der dannes lange bølger, som forplanter sig ind i mindre havområder. Mens vind og vejr kun påvirker de øverste vandlag, er tidevandet en bevægelse af hele vandsøjlen fra overflade til bund. Disse tidevandsstrømme skaber vandstandsændringerne.
Havoverfladen hæver og sænker sig rytmisk med en periode på ca. en halv dag. Ved de fleste kyster er perioden 12 timer og 25 minutter. Det vil sige, at to på hinanden følgende højvander indtræffer med dette interval; og at højvandstiderne forsinkes med 50 minutter fra den ene dag til den næste. Det samme for lavvande.
Tidevandets styrke varierer fra sted til sted. På det åbne hav er der typisk mindre end 1 meter mellem høj- og lavvande. Det kraftigste tidevand finder man ved Canadas vestkyst (Fundy-Bugten) og i Den Engelske Kanal. Tidevandet, altså forskellen mellem høj- og lavvande, kan nå op på omkring 15 meter, hvor det er størst.

JORDENS OFFICIELLE MIDDELTEMPERATUR
Jordens officielle temperatur justeres hvert 30. år. Beregninger af Jordens middeltemperatur foregår naturligvis hele tiden og udsvingene offentliggøres løbende. Men verdens meteorologiske organisation, WMO, har vedtaget at operere med en fast middelværdi, eller referenceværdi om man vil, som justeres hvert 30. år.
Den senest afsluttede periode løb fra 1961-1990 og resulterede i, at Jordens middeltemperatur blev fastsat til 15,0 grader C. Denne værdi er gældende, indtil resultaterne fra den igangværende standard-periode fra 1991-2020 foreligger. Det vil i praksis sige, at vi kan forvente en ny officiel middeltemperatur for Jorden vedtaget ca. 2025.

INDLANDSISEN PÅ GRØNLAND
Grønland er helt domineret af indlandsisen, som dækker 80 % af den enorme ø. Den resterende femtedel af øen, er hjemsted for landets dyre- og planteliv og det er her menneskene bor, især på de kyststrækninger, hvor der er adgang til åbent vand. Klimaet i Grønland varierer enormt fra nord til syd, men er som helhed arktisk - der kan ikke vokse skov. Som resten af Arktis er indlandsisen, kystområderne og de omgivende have meget følsomme over for klimaændringer, fordi ændringer i temperaturer omkring frysepunktet både påvirker miljøet og livsbetingelserne for planter, dyr og mennesker.
Klimamodellerne peger entydigt på, at temperaturstigningerne som følge af den menneskeskabte drivhuseffekt vil slå stærkere igennem i Arktis frem mod år 2100. I Grønland kan klimaet blive 7-8 grader varmere sidst i århundredet.
For omkring 2,75 mill. år siden begyndte der at blive dannet iskapper på den nordlige halvkugle og lige siden har Jordens klima skiftet mellem kolde istider og varme mellemistider som den nuværende periode, der begyndte for 11.700 år siden.
På internationalt plan har der været fokus på, om indlandsisen smeltede helt eller delvist i sidste mellemistid, Eemtiden, for 130.000  til for 115.000 år siden. I Eemtiden var der gennem årtusinder 5 grader varmere i Grønland end nu og vandstanden i verdenshavene var 4-6 meter højere end i dag. Eemtiden er derfor en mulig analogi for fremtidens klima.
I 2007 fandt en forskergruppe fra Københavns Universitet gener fra urgamle træer, urter, græsser og insekter i den mudrede is i bunden af en iskerne, som er udboret ned gennem iskappen i Sydgrønland. Bundisen kan ikke dateres direkte, men ved hjælp af 4 uafhængige metoder blev skoven estimeret til at være mellem 450.000 og 800.000 år gammel. Den gode nyhed er, at isdækket i Sydgrønland, som er mest udsat for smeltning, ikke kolapsede i den varme Eemtid. Hvis der havde vokset træer og planter på stedet i den sidste mellemistid, ville alle DNA-spor fra tidligere økosystemer nemlig være gået tabt.


SKYPUMPER
Det danske svar på en tornado hedder en skypumpe. Herhjemme kalder vi dem som regel ikke for tornadoer, fordi de ikke er så kraftige, at de rigtigt kan måle sig med f.eks. USAs tornadoer. Tornadoer opdeles i en række klasser, F0-F5, hvor F5 er de kraftigste og mest alvorlige tornadoer. Skalaen er opkaldt efter den amerikanske meteorolog Theodore Fujita.
Skypumper er i familie med tornadoer, men er normalt meget mindre i både udstrækning, intensitet og ikke mindst i ødelæggende virkninger. Normalt er de danske skypumper kun F0 tornadoer på Fujita skalaen, men de kan også være af størrelsen F1. Den kraftigste skypumpe der er observeret i Danmark, optrådte 11. februar 1962 nordvest for Holstebro, hvor ca. 100 bygninger blev beskadiget, 500 træer blev knækket eller revet op med rode i en plantage og bygningsmaterialer blev transporteret over en strækning på 13 km.
De fleste skypumper i Danmark observeres dog over havet, hvor de normalt ikke gør nogen større skade. I ustabil atmosfære dannes der let bygeskyer med regn og torden og de er ofte organiseret i en bygelinie eller en front. Over en bygelinie drejer vinden skarpt og hvis denne rotation i vinden bliver indfanget i de opvindsområder, der danner bygeskyerne, vil rotationen kunne forstærkes og blive strakt ud. Først opstår der en lille tragtsky på undersiden af skyen og denne rotation kan derefter vokse nedad og nå en jord- eller vandoverflade. Den stadig større lodrette udstrækning af hvirvlen øger vindhastigheden i rotationen, ligesom skøjteløberen, der roterer hurtigere og hurtigere, når han/hun trækker sine arme tæt ind til kroppen i en piruette.
Skypumper forekommer normalt i relativt roligt vejr, men i forbindelse med bygeskyerne og selve skypumperne kan vinden være endog særdeles kraftig, selv om vinden sjældent bliver kraftigere end en kraftig dansk efterårsstorm. Ofte hører man om lyn og torden i forbindelse med skypumper og disse fænomener er også en naturlig del af en fuldt udviklet bygesky.

POLLEN
Det er normalt kun pollen fra vindbestøvede træer og planter, der forårsager allergi hos mennesker. Disse pollen flyver let i luften og de produceres i meget store mængder; f.eks. kan et birketræ årligt producere flere hundrede millioner pollen. Det er dog ikke alle pollenarter, der fremkalder allergi, f.eks. er det sjældent, man konstaterer allergiske reaktioner over for pollen fra fyr og gran til trods for, at koncentrationen af disse kan være meget store. De mest allergene pollen i Danmark kommer fra el, hassel, elm, birk, græs og bynke.
Pollenallergi er en ret almindelig lidelse i Danmark. En spørgeskemaundersøgelse udført af af Statens Institut for Folkesundhed  i år 2000 viser, at 12,5% af de tilfældigt udvalgte deltagere havde haft høfeber inden for det seneste år.
Pollenkoncentrationerne er stærkt afhængige af de meteorologiske forhold, idet der er flest pollen, når vejret er tørt og solrigt.
Foruden maksimumtemperaturen er pollenkoncentrationerne afhængige af andre meteorologiske parametre: Blæst vil medføre stor spredning og derved lave pollenkoncentrationer - og i regnvejr får man normalt også lave koncentrationer, da der sker en udvaskning af pollen samtidig med at frigørelsen af pollen stoppes.

LYSENDE NATSKYER
Lysende natskyer består overvejende af frossent vand og befinder helt oppe i 70 - 90 km. højde på grænsen til rummet (verdensrummet). De er dermed de højest liggende skyer i atmosfæren. Skyerne lyser ikke selv...det ser sådan ud, fordi de belyses af Solen, der ellers set fra jordoverfladen, står under horisonten. Skyerne ligger dog så højt, at - hvis man sad på en af dem - så ville Solen endnu ikke være forsvundet over horisonten. I Danmark ser vi lysende natskyer i slutningen af juni og starten af juli. Skyerne har normalt en blålig, sølvskinnende eller nogle gange rød-orange farve.
Er skyerne på himlen, ses de bedst 1 time eller 2 efter solnedgang, når Solen er mellem 5-13 grader under horisonten. Skyerne kan ses uden kikkert. Er Solen endnu ikke kommet 5 grader under horisonten, så er resten af himlen generelt for lys...og skyerne bliver overstrålet. Er Solen mere end 13 grader under horisonten, ligger også de høje skyer i Jordens skygge...og så "lyser" de naturligvis ikke længere. At spotte lysende natskyer kræver selvfølgelig, at de "almindelige" lavere skyer holder sig væk.

ULTRAVIOLET STRÅLING - UV-INDEKS
Solen udsender forskellige typer stråling. Dels synlig stråling (lys), dels usynlig stråling, som f.eks. infrarød stråling (varmestråling) og ultraviolet (UV-) stråling. UV-stråling kan man umiddelbart hverken se eller mærke. Både UV-stråling fra Solen og UV-stråling fra kunstige kilder (f.eks. solarier) kan forårsage skoldninger, for tidlig ælding af huden (rynker), øjenskader og kan medvirke til kræft i huden.
UV-strålingen fra Solen består af UVA, UVB og UVC- udstråling. Det er kun UVA og UVB- stråling, der trænger gennem atmosfæren og når Jorden. UVC-stråling stoppes helt af ozonlaget og atmosfærens ilt. UVB-stråling stoppes delvist af ozonlaget, mens UVA-stråling trænger næsten uhindret gennem atmosfæren.
UV-INDEKSET er et internationalt mål for intensiteten af den skadelige UV-stråling.
I Danmark er UV-indekset højst 1 på en vinterdag og højst 7 på en sommerdag. Det højeste UV-indeks ses i middagstimerne, når Solen står højt på himlen og det er skyfrit. Ved Ækvator kan UV-indekset blive op til 15 og i højtliggende områder op til 20.
Når UV-indekset er 3 eller mere, anbefales det, at man beskytter sig mod Solens UV-stråling for at undgå risiko for hudskader.
Flere faktorer bestemmer UV-indeksets størrelse og dermed risikoen for skoldninger og hudskader.
UV-indekset varierer med årstiden (solhøjde) og tidspunkt på dagen: det er størst, når Solen står højest på himlen og det er 0 (nul), når Solen er under horisonten. Ca. halvdelen af dagens samlede UV-stråling falder mellem kl. 12 og 15. Derfor skal man være særlig opmærksom på at beskytte sig i dette tidsrum.
UV-indekset afhænger også af ozonlagets tykkelse: jo tykkere ozonlag, des lavere UV-indeks. UV-strålingen trænger forholdsvis uhindret igennem, når der er få skyer på himlen, mens mørke regnskyer næsten fuldstændigt bremser UV-strålingen. Der er ingen direkte sammenhæng mellem UV-strålingens intensitet (UV-indeks) og luftens temperatur. Derfor kan UV-strålingen være stærk, selv på kølige dage og/eller i gråvejr.

EL NIÑO
I det tropiske Stillehav udspilles med jævne mellemrum et specielt klimafænomen kaldet El Niño. El Niño forekom i 1997/98 i en usædvanlig kraftig udgave og i 2002/03 i en moderat udgave. El Niño har stor indflydelse på vejr og klima på store dele af Jorden; f.eks. forårsagede 1997/98 El Niño´en at store dele af den normale nedbør i Sydøstasien udeblev, hvilket gav forhold, der muliggjorde usædvanligt kraftige skovbrande. El Niño-fænomenet har været kendt i århundreder af lokale fiskere, men det er først inden for de seneste årtier, at man er blevet klar over, at El Niño påvirker vejret over store dele af Jorden. El Niño forekommer normalt med intervaller mellem 2 og 7 år.
Under normale forhold medfører Pasatvinden, som blæser fra øst mod vest omkring Ækvator, at der sker en ophobning af varmt overfladevand i den vestlige del af det tropiske Stillehav omkring Indonesien samtidig med at koldt (og næringsrigt) bundvand stiger op mod overfladen ud for Sydamerikas vestkyst. På grund af de høje havtemperaturer i det indonesiske område, falder der store mængder nedbør her. Når man ser bort fra relativt isolerede områder, er det faktisk det område på Jorden, der får den største årlige nedbørsmængde. I forbindelse med regnen sker der en opstigning af store luftmasser som er med til at opretholde Pasatvinden og den såkaldte Walker cirkulation.
En typisk El Niño-begivenhed udvikler sig på følgende måde:
En tilfældig kortvarig svækkelse af Pasatvinden i det vestlige Stillehav kan være nok til at igangsætte en meget langsom bevægelse fra vest mod øst i den øverste del af oceanet - en såkaldt Kelvinbølge - som når den i løbet af adskillige måneder når hen i nærheden af Sydamerikas vestkyst, medfører at overfladetemperaturen stiger her og at temperaturforskellen mellem den vestlige og østlige del af det tropiske Stillehav mindskes. Herved ændres de atmosfæriske forhold væsentligt: der kommer forøget nedbør og faldende lufttryk i den centrale og østlige del af Stillehavet og formindsket nedbør og øget lufttryk over det indonesiske område. Samtidig svækkes Pasatvinden væsentligt i den vestlige og centrale del af det tropiske Stillehav. Ændringerne i atmosfæren er i høj grad med til at forstærke og opretholde de usædvanlige forhold i oceanet, som Kelvinbølgen satte i gang.
Der er altså tale om et koblet fænomen, hvor ocean og atmosfære vekselvirker.

INDIAN SUMMER
Sommeren er kalendermæssigt forbi, når vi går ind i efterårsmånederne. Vejrmæssigt behøver sommeren dog ikke at være forbi. Visse år får vi nemlig en sommervarm periode af vekslende længde om efteråret. Et fænomen mange forbinder med begrebet Indian Summer.
Centralt for Indian Summer er, at træerne i et større omfang bør være iklædt efterårsfarver - og det kræver udbredt nattefrost først. Andre faktorer, der styrker fornemmelsen af Indian Summer er lavtstående sol, næsten vindstille og gerne lidt dis i luften. Rent temperaturmæssigt skal vi helt op omkring de 20 grader, men det handler mere om "den følte temperatur" end om, hvad termometret rent faktisk viser. Er flere af disse elementer til stede, så kan man normalt godt forsvare at tale om Indian Summer, men før den er skudsikker, skal de alle være på banen i større eller mindre grad.
Men hvad forstås der ved Indian Summer - og er indianerne virkelig indblandet?
Begrebet kan spores tilbage til det 18. århundrede i USA. Her forbindes det med perioder, hvor temperaturerne er højere end normalt og vejret tørt, solrigt og diset med svag vind. Indian Summer optræder her fra oktober til helt hen i december. Oprindelsen af begrebet har været diskuteret meget - og der en en del teorier. Nogle mener, at den hvide indvandrede befolkning i det nordlige USA og Canada på et tidspunkt begyndte at døbe nogle af sensomrene "Indian Summer". Det var år, hvor normadestammerne blev længere end normalt på grund af godt vejr. Indianerne udsatte simpelthen disse år deres rejse sydpå. En anden forklaring går på, at de gamle indianere valgte disse perioder som passende jagtsæson. Det sommerlignende vejr lokkede dyrene ud - og de disede betingelser gjorde det lettere at snige sig ind på byttet. En helt tredie forklaring er mere krigerisk. Ifølge den benyttede indianerne disse perioder med godt vejr til at angribe de hvide, før vinteren satte ind - og de drog i vinterlejr.
Og så er der helt andre, der mener, at perioden refererer til indianernes høstsæson, eller til at indianerne opfattede det gode efterårsvejr som en velsignelse fra guderne. Det har også været nævnt, at det lidt disede vejr skyldes indianernes afbrænding af prærien i disse perioder. Endelig er der dem, der mener, at det stammer et helt andet sted fra, nemlig i forbindelse med gamle sejlbåde i Det indiske Ocean. Mange skibe opererede nemlig dengang netop i Det indiske Ocean, hvor de tungt lastede sejlede f.eks. til Europa. I perioder med godt vejr kunne der uden den store risiko lastes mere - og sådan en periode var netop efteråret, hvor der var rimeligt gode vejrbetingelser efter sommermonsunen.

KULDEINDEKS OG HEDEINDEKS
Mennesker og dyr befinder sig i en konstant vekselvirkning med omgivelserne (hvor vejret er en væsentlig faktor), og vores fysiologiske tilstand afhænger i høj grad af disse omgivelser.
Et sundt menneske vil fysiologisk reagere på påvirkninger ved hjælp af forskellige reguleringer, f.eks. ved at svede, få gåsehud osv., men det er karekteristisk, at vores velbefindende styres af en lang række processer, som vi dårligt lægger mærke til. Der er store forskelle i forskellige individers "følsomhed".
Mange faktorer spiller ind, f.eks. alder, køn, helbredstilstand, humør osv., og derfor er det svært at opstille simple sammenhænge mellem velbefindende og vores omgivelser. Visse simple vejrmæssige sammenhænge har dog vist sig meget brugbare. Disse sammenhænge afspejler, at temperaturen, luftens fugtighed, vindhastigheden og solskin er de væsentligste meteorologiske parametre i relation til vores velbefindende. Sammenhængen mellem vores velbefindende og temperatur, luftfugtighed og vindhastighed kan forenklet beskrives ved hjælp af såkaldte indeks.
I den varme ende af temperaturskalaen beskriver hedeindekset kombinationen af høje temperaturer og luftfugtighed, mens kuldeindekset (også kaldet wind chill eller chill faktoren) i den kolde ende af temperaturskalaen beskriver kombinationen af lave temperaturer og vindhastigheden.
Egentlig er det måske ikke hensigtsmæssigt at præsentere det følelsesmæssige kuldeindeks og hedeindeks som "temperatur", da man kan komme til at associere indekset med "rigtige" temperaturer.

ATMOSFÆREN
Atmosfæren er lag af gasarter, der omgiver Jorden.
Den er inddelt i:
Troposfæren (op til ca. 10 km´s højde)
Stratosfæren (fra ca. 10 km til ca. 50 km´s højde)
Mesosfæren (fra ca. 50 km til ca. 80 km´s højde)
Termosfæren (fra ca. 80 km til ca. 500 km´s højde)
Exosfæren (begynder ca. 500 km over Jorden. Har en diffus ydre grænse)
Desuden består atmosfæren også af
Ionosfæren, der strækker sig fra Mesosfæren opad gennem Termosfæren, men er egentlig ikke en sfære eller et lag.

DRIVHUSEFFEKT
Drivhuseffekten er atmosfærens evne til at hæmme jordens udstråling af varme til verdensrummet. Det sker ved, at skyer og forskellige gasser i atmosfæren absorberer varmestrålingen. Derved varmes atmosfæren op. Effekten varierer med mængden af drivhusgasser i atmosfæren; især vanddamp og kuldioxid, men også metan, lattergas, ozon og halocarboner har betydning.
Uden drivhuseffekten ville jordens gennemsnitstemperatur være ca. 30 grader lavere end den er i dag og altså være minus 15 grader Celsius i stedet for plus 15 grader Celsius.
I takt med, at menneskelig aktivitet forøger indholdet af drivhusgasser i atmosfæren, så stiger temperaturen yderligere. Siden midt i det 19. århundrede er mængden af drivhusgasser i atmosfæren steget - og jorden blevet varmere.
Ifølge FNs klimapanel IPCC er det meget sansynligt, at det skyldes menneskets måde at leve på.


GLATTE VEJE I FORÅRET
Ifølge kalenderen begynder foråret den 1. marts.
På dage med tørt vejr, sol og tocifrede varmetemperaturer søger mange ud for at mærke foråret. Men der er stadig lidt vinter tilbage - og det er helt normalt for årstiden.Når temperaturen om natten daler til mellem frysepunktet og 3 grader Celsius (varme), kan vi godt tillade os at kalde det "rester af vinter". Det er vigtigt at være opmærksom på, at disse temperaturer er i 2 km. højde, og ikke ved jordoverfladen. Her kan det sagtens blive endnu koldere. Altså med risiko for frostgrader. Med frostgrader kan det ikke udelukkes, at det på udsatte steder er glat især i de tidlige morgentimer.Udsatte steder er f.eks. strækninger, der ligger i skygge i perioden efter solopgang. Først på morgenen kan det være glat i hele vejens bredde. I løbet af morgenen, når Solen kommer højere op, får den magt til at smelte den glatte overflade. Det betyder, at mindre og mindre af vejens bredde er glat.I perioden fra fuld-bredde-glat til ikke-glat, kan en bremsende bil opleve, at vejgrebet ikke er det samme på alle hjul.

Det vigtigste budskab er altså:
Selv når foråret er på vej, skal man ikke være så forårskåd, at vi glemmer "resterne af vinter"...vi skal fortsat være meget opmærksomme på risikoen for glat føre; særlig i morgentimerne.

 

HVORNÅR ER DET FORÅR?
Foråret er måske den årstid, der ventes med størst længsel af alle.. særligt hvis vinteren har været lang og hård.
Men hvornår begynder det så; foråret?
Kalendermæssigt er det forår ved begyndelsen af marts måned. Et andet svar kan være, at vi astronomisk går ind i foråret efter forårsjævndøgn den 20. eller 21. marts. En anden fremagngsmåde, som bringer nogle sjove detaljer frem i lyset, er, at basere årstiderne på det, vi føler på kroppen - temperaturen.
Vi (DMI) har derfor prøvet at se på en inddeling af årstiderne på døgnets gennemsnitlige minimumstemperaturer for den klimatiske normalperiode 1961-1990 - og har helt uvidenskabeligt lavet følgende inddeling:
-Om vinteren er minimumstemperaturen under 0 grader C.
-I foråret og efteråret er minimumstemperaturen 0-10 grader C.
-Om sommeren er minimumstemperaturen over 10 grader C.
Det vil betyde, at foråret temperaturmæssigt begynder omkring den 25. marts, hvilket er lige efter forårsjævndøgn den 20./21. marts.

SPOT DE HVIDE PLETTER
Hvornår skal vi spidse ører, når vi hører vejrudsigten? Hvor er de særligt udsatte steder for glat føre - dem vi populært kalder "hvide pletter"? Først er det vigtigt at være opmærksom på, at den temperatur meteorologerne forudser i deres vejrudsigter er i to meters højde. Det vil i mange tilfælde betyde, at temperaturen på jordens overflade er lavere. Det er derfor en god tommelfingerregel, at hvis vejrudsigten nævner temperaturer net til +2 grader eller lavere, så er der risiko for frost ved jordens overflade. Dermed øges risikoen for glat føre - og der er god grund til at være særlig opmærksom.

FROST, TØ OG SNE ER EN FARLIG COCKTAIL
Når temperaturen igennem døgnet svinger omkring frysepunktet, kan vi lidt populært kalde det "nulgradersvejr"...som kan give anledning til farlige situationer i trafikken. I vintermånederne får vi dagtemperaturer op til eller lige over frysepunktet. Det får sneen til at smelte. En stor del af vandet fra den smeltede sne løber ned i kloakkerne og væk, men nogle steder dannes vandpytter eller vand i et tyndt lag på overfladen.
Når temperaturen om natten falder til under frysepunktet, fryser vandet på overfladerne til is som er helt klart og gennemsigtig, som kan være vanskeligt at få øje på. Farven fra underlaget kan nemlig ses igennem isen - og overfladen ser derfor ikke is belagt ud. Endnu værre bliver situationen, når der falder ny sne eller fyger sne oven på isen. Så ser vi slet ikke den underliggende is.
Vær derfor tålmodig og forsigtig i trafikken...!

KLIMA
I sin oprindelige form betyder klima de gennemstitlige fysiske forhold i atmosfæren (vejret) på et bestemt sted eller i en bestemt region over en længere periode. Klimaet beskrives dog ikke alene ved middelværdier af nedbør, temperatur, fugtighed, solskinstimer, vind etc. over en årrække, men også variationer i disse størrelser og ved størrelsen og hyppigheden af ekstremværdier for disse størrelser.
Før man kan tale om klima, skal den periode der måles være så lang, at årstidsvaritationerne og variationerne fra år til år er udjævnet.
Internationalt arbejdes med en periode på 30 år.

MONSUN
Monsun er en vind - og ikke et nedbørfænomen - selv om navnet forbindes med regntiden mange steder på kloden. Monsunen varierer over året og opstår som følge af uens opvarmning og afkøling af hav og land. Om sommeren strømmer luft - og med den nedbør - fra havet ind over land og om vinteren er det omvendt.
I dele af verden er monsunen kritisk for landbruget. Det gælder f.eks. i Indien. Er monsunen blot få uger forsinket, eller mere eller mindre regnfuld end normalt, betyder det markant nedgang i høstudbyttet.
Monsunen er et af de vejrsystemer, som fremtidens ændrede klima påvirker. Nedbøren i forbindelse med monsunen forventes generelt at blive kraftigere i fremtiden og der sker formentlig også ændringer i, præcis hvor og hvornår nedbøren falder.
I områder med kraftig monsun er plantelivet tilpasset den årstidsbestemte nedbør. Monsunskov er den bevoksning, man finder i for eksempel det sydlige Asien, Indien og andre steder, som er kraftigt påvirket af monsun.

ORKANER
Frygtindgydende hvirvler i atmosfæren - orkaner, stærke storme og tornadoer - er heldigvis sjældne. Det skal blæse op mod 120 km/t, før man kan tale om en orkan.
Betegnelsen "orkan" kan godt være et forvirrende begreb, fordi det bliver brugt i så mange sammenhænge, men hvis man ser helt nøgtern på det, er betegnelsen faktisk kun forbundet med en vindhastighed over 33 m/s.
Mange sprog har det samme ord for orkan og det betyder noget i retning af "den højeste vindhastighed". På spansk bruger man ordet "Huracan", der betyder hvirvelstorm. Fælles for disse betegnelser er, at de alle dækker de voldsomt ødelæggende og frygtede hvirvler i atmosfæren, vi kender som orkaner, stærke storme og tornadoer. Disse kendes over hele jorden, men de værste og mest ødelæggende hører troperne til - de tropiske orkaner.

VINTERTID
I modsætning til sommertid, findes der ikke noget der hedder vintertid.
Når vi stiller urene tilbage fra sommertid er det til dansk normal tid, som er den tidsangivelse, Danmark følger fra sidste søndag i oktober til sidste søndag i marts.
Dansk normal tid er én time foran den internationale meteorologiske-tid UTC.

STORMFLODER
En stormflod er et højvande i forbindelse med et stormvejr. Stormfloder er mange steder et alvorligt problem, der truer menneskeliv, ejendomme og landskaber. Efterhånden som samfundet udvikler sig, udnyttes også de mere udsatte områder - og selv om der bygges stadigt stærkere og større diger, er det vigtigt for et kystsamfund at have en god stormflodsvarsling. I Danmark er Vadehavskysten det mest udsatte område, men også andre lavliggende områder, f.eks. inddæmmede arealer , kan blive oversvømmet. En stormflod forekommer ved kraftig vind. Vindens effekt kan i Nordsøen erfaringsmæssigt øge vandstanden med op til 5-6 meter under virkeligt ekstreme forhold. Stormfloder i Nordsøen rammer især de lavvandede områder i Vadehavet, Tyske Bugt og langs den hollandske kyst, dvs. Nordsøens sydøstlige hjørne. Dette skyldes, at de kraftigste storme har vindretninger mellem vest og nord - og at vinden fra disse retninger har et langt frit løb over åbent hav, hvilket øger dens virkning. Hvor alvorlig en stormflods situation bliver, afhænger, udover vindens styrke og retning, også af, om stormfloden kulminerer med tidehøjvande eller -lavvande.

GLETSCHER
En gletscher er en ismasse eller en istunge, som er skabt gennem flere års snefald og efterfølgende kompression og rekrystallisering af sneen.
Gletschere dannes, hvor der akkumuleres mere sne over et antal år end der kan nå at smelte.
Normalt skal en ismasse være så stor og massiv, at den begynder at bevæge sig som følge af tryk, gradient (hældning) og tyngde, før den bliver benævnt som gletscher.
Når en gletscher opnår en størrelse, så den flyder i mange retninger og f.eks. dækker et helt bjergmassiv, benævnes den isskjold. Den grønlandske indlandsis er et isskjold.
Gletschere findes i dag på alle kontinenter og er naturlige termometre for klimaændringer.
Inden for de seneste år har næsten alle verdens gletschere og store iskapper været ude af balance med dagens klima. Det betyder, at de afgiver mere masse i form af smeltevand og/eller isbjerge, end de tilføres i form af sne.
Gletschere er verdens største reservoir af ferskvand - og samlet set er der vand nok bundet i dem til, at verdenshavet kan stige over 80 meter.
Den totale afsmeltning af Grønland og Antarktis vil dog tage mange tusind år.

RUMVEJR
Rumvejr (engelsk: "Space Weather") er en moderne betegnelse for tilstanden i rummet, herunder intensiteten af hård stråling i styrken af elektriske og magnetiske felter, elektriske strømme og andre forstyrrelser. Uvejr eller storme i rummet skyldes ofte soludbrud i forbindelse med solplet-aktivitet. Solvindens styrke forøges og efter et par dage kan forstyrrelserne nå Jorden. DMI holder øje med internationale forudsigelser om Solens aktivitet og mulige forstyrrelser på Jorden. I tilfælde af større soludbrud orienteres der om "Rum-Vejrudsigter" på dmi.dk.
Rumvejret er yderst vigtigt for satellitter og rumsonder. Strålingsskader fra energirige partikler kan ødelægge satellitternes solpaneler og den mest gennemtrængende stråling kan forstyrre deres komplicerede computersystemer. Strålingen kan også give ødelæggende gnistdannelser i de følsomme instrumenter. Uvejr i rummet kan desuden opvarme atmosfæren, så den udvider sig og således giver en større tæthed i så store højder, at satellitterne bremses og hurtigere falder ned. Som resultat af kraftige soludbrud er der f.eks. ødelagt flere kostbare kommunikationssatelitter.

NORDLYS 
Nordlys forekommer dagligt i de polare områder, f.eks. i Nordskandinavien, Island og Grønland og ses især i timerne omkring lokal midnat. I Danmark forekommer nordlys hovedsagelig i forbindelse med kraftig magnetisk aktivitet ("magnetisk storm").
I nordlyszonerne, der er ringformede områder omkring de magnetiske poler, er nordlysene oftest hvid-grønlige og har form som langstrakte, svagt bølgende gardiner, der hænger fra horisont til horisont, ofte i timevis. Nordlyset ligner herved buer, der udgår fra Jorden, går op i stor højde og vender tilbage til Jorden (deraf betegnelsen nordlysbue). Undertiden bliver de ellers rolige nordlysbuer aktive og urolige for så at eksplodere i vilde bevægelser og kraftigt lysende farver. I Danmark forekommer nordlysene som regel kortvarigt, når den magnetiske aktivitet topper. Nordlysene har ofte stærkt rødlige farver og er formede som brede stråler.

FLERE EKSTREME REGNSKYL OG STORME
De stigende temperaturer på kloden betyder, at de mest ekstreme regnskyl og storme vil forekomme markant hyppigere i Danmark end tidligere.
I slutningen af dette århundrede vil stort set alle danskere opleve regnskyl, der er så ekstremt voldsomme, at de tidligere kun forekom én gang pr. 100. år - og dermed ikke kunne opleves af alle.
Sagt i forskersprog vil det, der tidligere var en 100-års hændelse, til den tid være en 50-års hændelse.

SOLENS FARVE
Når vi ser på Solens farve i løbet af dagen, så ændrer den sig fra sin middagsklædning i gullighvidt til orange og over i det røde efterhånden som dagen går på hæld. Det skyldes, at sollyset skal igennem et tykkere og tykkere lag atmosfære efterhånden som den går mod horisonten. Det betyder, at en større del af lyset når at blive spredt væk, inden det når frem til os.

 

VINDEN
Vinden distribuerer regnen og bærer store mængder af fugtighed fra havet ind over land, modererer temperaturer ved at sprede varm og kold luft hen over Jordens overflade - og den hjælper os til at trække vejret bedre ved at sprede luftforureningen over de store byer. Hvert sekundt bærer dette globale vindsystem således rundt på en energi svarende til energien produceret af alle verdens atomreaktorer i de næste 25 år.
Vindsystemet får sin kraft fra to kilder: Solen og Jordens rotation.
Solen opvarmer hele tiden Jordens overflade og atmosfære. På grund af jordaksens hældning og Jordens krumning sker der en ulige opvarmning afhængig af sted og tid på året, hvorved høj- og lavtryksområder opstår og går til grunde i en evig cyklus.
Vinden bevæger sig konstant fra disse højtryksområder mod lavtryksområder, drevet af trykforskellen.
På sin vej påvirkes vinden af en anden kraft kaldet corioliskraften. Denne kraft påvirker alt hvad der bevæger sig på vores roterende Jord - også alle luftbevægelser. Luften bliver simpelthen tvunget til at bevæge sig i karakteristiske mønstre.

METEOER
Meteorer kommer ofte i årligt tilbagevendende sværme. En såkaldt meteorregn er af astronomiske årsager næsten altid kraftigst sidst på natten, men ses naturligvis bedst uden forstyrrende skyer og når Månen er ny eller slet ikke på himlen. I særligt intense tilfælde kan antallet af meteorer nå flere tusinde i timen, men det hører absolut til sjældenhederne.
Fra tid til anden er enkelte meget lysstærke meteorer synlige fra Danmark. Det sker normalt i situationer, hvor objektet er særligt stort og derfor brænder klart og længe. I de sjældne tilfælde, hvor meteoret når helt ned og rammer jordoverfladen, kalder vi resterne for "en meteorit".

 

TSUNAMI
En tsunami er en særlig type bølge i havet.
Ordet tsunami er japansk og betyder "havnebølge". En havn skal bl.a. beskytte skibe mod bølger, men mod en tsunami yder havnen ingen beskyttelse, nærmest tværtimod. Kysten er det absolut farligste sted at opholde sig.
De fleste tsunamier er jordskælvsbølger. De opstår når et kraftigt undersøisk jordskælv får havbunden til pludseligt at forskyde sig adskillige meter. Havvandet oplever lige som havbunden det samme pludselige lodrette ryk.
Alt vandet på det pågældende sted bliver sat i bevægelse, lige fra overfladen til havbunden.
Den lodrette flytning af vandsøjlen kan være forholdsvis lille, men flytningen kan ske over et geografisk område på flere hundrede kvadratkilometer - og over en dybde på flere kilometer.
Så selv om den samlede bevægelse er ret lille, måske kun en halv snes meter, er det enorme vandmængder, måske flere tusind kubikkilometer, deer bliver sat i bevægelse.

 


VEJRFÆNOMEN
Mennesker laver skyer på både små og store skalaer. Der er f.eks. meget vanddamp i vores udåndingsluft - og om vinteren, når det er koldt, ser vi den som en hvid tåge - en lille selvskabt sky. Det samme sker hvis vi ånder på en kold rude og ser hvordan der dannes små vanddråber på glasset. Det der sker, er simpelthen at vanddampen i ånden fortættes til vanddråber fordi luften bliver afkølet.
På en noget større skala skaber vores jetfly også kunstige cirrusskyer. Det er fordi flymotorerne udsender vanddamp fra deres udstødning, der kondenserer til små vanddråber.
Disse dråber fryser i den kolde atmosfære straks til iskrystaller og skaber dermed den kunstige sky, der kaldes kondensationsstriber eller con-trails.
En i øvrigt naturligt skyfri vejrsituation kan, i den industrialiserede del af verden på grund af disse kondensstriber, hurtigt blive præget af et højt skydække.

__________

Foråret er årstiden med de største forskelle mellem temperaturen nat og dag.
Om dagen når solen højt nok på himlen til virkelig at tilføre atmosfæren energi og give varme mindelser om sommer. Om natten kan det til gengæld blive bittert koldt, fordi solen er væk fra himlen i omtrent 12 timer og havet omkring os er for koldt til at holde temperaturen oppe.
Også forårets tørre luft hjælper til. Tør luft varmer nemlig både hurtigere op og køler hurtigere ned end fugtig luft.
Den tørre luft er desuden ofte koblet til få eller ingen skyer.. og uden skyer slipper solens lys uhindret ind i dagtimerne, mens varmen har alle muligheder for at stikke af, når natten falder på.
Selv om foråret er den tørreste årstid, kan der være fugt nok i luften til, at det udkrystalliserer som rim, når temperaturen falder til nær frysepunktet.. og sætter rimen sig på vejbanen bliver den glat.
Af den grund kræver foråret ekstra opmærksomhed, for selv om meteorologerne taler om 15 grader C i dagtimerne, udelukker det ikke nattefrost og dermed risiko for glatføre i morgentimerne.

__________

I alt falder der 135 millimeter nedbør i løbet af marts, april og maj.
Det gør foråret til den tørreste af de 4 årstider. April er den tørreste med samlet 41 millimeter nedbør - dog overgået af vintermåneden februar med blot 38 millimeter.
Dag for dag er de 2 måneder imidlertid lige nedbørfattige med tanke på, at februar normalt er 2 dage kortere end april. Antallet af såkaldte nedbørdage er også lavest i foråret.
Det regner i snit 27 ud af de 92 dage i marts, april og maj.
Et nedbørdøgn er et døgn, hvor der falder mere end 0,1 millimeter nedbør på landsplan i perioden fra kl. 7:00 dansk normaltid og 24 timer frem.
Det tørreste forår vi har oplevet, kom i 1974 hvor der blot faldt 46 millimeter. 9 år senere - i 1983 - satte vejret igen rekord for perioden marts til maj; denne gang blot i modsat retning. Her faldt hele 285 millimeter, eller ca. 6 gange så meget som i 1974.

__________

Den milde forårssol lokker, når temperaturen komme højt nok op. Inden du spæner ud og dyrker lyset, er der dog grund til ekstra omtanke. Den milde forårssol er nemlig ikke så mild endda.
Sol på ubeskyttet hud forøger risikoen for at udvikle hudkræft senere i livet - og bliver du skoldet, så stiger din risiko voldsomt. Solcreme, let tøj og ophold i skyggen kan være med til at sænke risikoen.
I det sene forår er risikoen for skoldninger særligt stor, ikke fordi solen er ekstra stærk, eller ozonlaget er ekstra tyndt. Det er simpelthen fordi vi, er rigtig godt vinterblege og generelt opfører os mere ufornuftigt i forårssolen end senere på året.
Efter en lang mørk vinter styrter vi ud og skal rigtig nyde lyset. Men solen er først i maj faktisk ligeså kraftig som først i august, hvor vi - måske klog af skade - er mere påpasselige. Samtidig øges hudens evne til at modstå solens skadelige stråler gennem sæsonen, efterhånden, som den bliver brun. Mørk hud er langt mere modstandsdygtig end lys hud.
Vi har desuden en fejlagtig fornemmelse af, at der er en sammenhæng mellem temperaturen og risikoen for skoldning. Sol og 18 grader C føles simpelthen mindre farligt end sol og 28 grader C - det har imidlertid intet på sig.
Solbadning i slutningen af april og i maj kræver altså lige så stor opmærksomhed på forskellige former for beskyttelse som på den varmeste højsommerdag.

__________

HVID JUL I DANMARK
Ved en landsdækkende hvid jul forstås normalt at mere end 90% af Danmark er dækket af sne den 24. december om eftermiddagen. Men ikke kun med et drys af sne eller blot med rim på jorden. Snedybden skal være mere end 1/2 cm. Julesneen eller noget af den kan godt være faldet op til mange dage i forvejen.
I 1915, 1923 og 1981 faldt der sne over store dele af landet selve juleaften, endda som forrygende  snestorm i 1915 og 1923.
Fra 1915 berettes om lukkede veje og jernbaner på grund af sne fra den 22.-29. december, især i Nordvestjylland, hvor Thybanen var lukket en uge. Her sneede det med mindre ophold i næsten en uge og det var meget blæsende - nu og da storm fra øst og nordøst.
Da det var koldest i denne periode var der kuling og 12-14 frostgrader i Nordjylland.
Chancen for en landsdækkende hvid jul er i almindelighed kun 8%.
 

 

Se mere på www.dmi.dk


       

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


TAK FORDI DU BESØGER MIN HJEMMESIDE